Retreat

Terapeutisk astrologi og yoga på smukke Gelskov Gods

Nu har du mulighed for at komme væk fra hverdagens rammer og i kontakt med dine indre værdier.

4-dages retreat 

Torsdag 1. april kl. 16.00 – Søndag 4. april kl. 11.00, 2021

 

 

Program

 

06.45 – 07.15
Morgen frugt, the, knækbrød
Vi spiser i stilhed og du kan joine lige så langt og kort du vil.

 

7:30 – 9:00
Morgenyoga. Det er en blid yogaform, og du kan fint være med som begynder.

 

9:30 – 10:30
Lækker vegetarisk brunch – Her er du mere end velkommen til at tale 🙂

 

10:30 – 12:30
Fri tid! Gå en tur i dejlige omgivelser, læs en bog, tag en lur, nyd en samtale – det er din tid og du kan bruge den lige som du lyster 12:30 – 15:30.

 

Astrologisk oplæg. Der er ikke noget du skal lære som sådan – det er ment som inspiration til dit eget indre arbejde. Disse sessioner vil udvikle sig i takt med gruppens behov – Det er en god ide at have notesbog med her, og et udprint af dit fødselshoroskop.

 

15:30 – 16:00
Eftermiddags the og frugt

 

16:00- 17:00
Aften meditation

 

17:00- 19:00
FRI tid

 

19:00 – 20:30
Aftensmåltid

 

20:30 –
Hæng ud med nogen eller gå tidligt i seng. Det er din retræte og det er vigtigt du ærer det, du har behov for.

Retreatets forløb

Vi ankommer torsdag eftermiddag, ryster langsomt hverdagens energier af. Vi spiser sammen, og langsomt og nænsomt åbner vi op for det vi skal arbejde med resten af weekenden.

Dagen starter kl. 06.45 med en let morgenmad. Vi spiser i stilhed til kl. 07.30 efterfulgt af blid morgenyoga og afspænding. Om eftermiddagen er der astrologiske oplæg og selvarbejde. Før aftensmad kan du give slip, til en guidet meditation.

Maden er vegetarisk, og stemningen er hjertevarm. Vi glæder os til at tage imod dig.

Søndag samler vi op på de 3 foregående dages indsigter, så det vi har lært integreres.

 

Pris

Ophold, forplejning og kursus i alt kr. 4250,-

Earlybirds se her!

Ved tilmelding inden 1. februar 2021: Kr. 3750,-

Tilmelding sker ved betaling på konto: 84011338203 i Merkur Andelskasse.

Ved tilmelding skal du blot oplyse Navn og e-mail.

Bliver du nødt til at annullere din tilmelding, skal det ske inden den 1. marts 2021. Adm. Gebyr på kr. 500,- fratrækkes beløbet. Ved afbud efter 1. marts betales fuldt beløb, med mindre du bliver syg (lægeerklæring).

Praktiske Informationer

– Du står selv for kørsel til stedet.

– Har du brug for særlig kost, beder vi dig om at oplyse det hurtigst muligt. Vi har vores egen kok med, der tilbereder lækker vegetarisk mad.

– Ved tilmelding angiv endelig din fødselsdag, årstal, tidspunkt og hvor du blev født, så vi kan foreberede os lidt på at møde dig : -)

– Bemærk, at vi kan komme til at afvige fra angivne tidspunkter. Det skyldes, at der kan være gang i en proces, som skal afrundes på en nænsom måde uden tidspres.

– Ønsker du et enkeltværelse, kan du tilkøbe dette for 800 kr. for alle tre nætter (9 pladser ledig). Ellers sover I to og to sammen. Tilmelder I jer flere sammen, så skriv i tilmeldingen, at I gerne vil sove sammen.

– Medbring praktisk tøj til årstiden og blødt, behageligt tøj til yoga.

Meld dig til retreatet (1. - 4. april 2021)

Retreatet holdes af Mannah og Jona

 

Mannah Guldager, evolutionær astrolog og yogalærer 

Jóna Ólavsdóttir, spirituel astrolog, psykoterapeut og underviser

Find vej

Gelskov Gods

Gelskovvej 10
5750 Ringe
Danmark

 

info@jonaolavsdottir.dk

26 18 36 92