stjernetegn

Der er 12 stjernetegn i et horoskop, og Solen er en måned i hvert tegn. Klik her for at gå tilbage til oversigten.

Skorpion

23./24. oktober til 21./22. november

 

At være “Skorpion” som stjernetegn betyder, at den dag man blev født, stod Solen i Skorpionens tegn.
Der er 12 stjernetegn i et horoskop, og Solen er en måned i hvert tegn.

Skorpionen er et vandtegn. I Vandtegn handler det om følelser, og i Skorpionen om meget dybe følelser. Så dybe at man som Skorpion ikke åbner sig op for hvem som helst – der er lidt ”pokerfjæs” over dem. Skorpionens intuition er exceptionelt god. Det kan føles som de ser tværs igennem en – de kan nærmest have en hypnotisk magt over andre mennesker. I Skorpionens tegn er kærlighed intens og lidenskabelig.

Skorpionen er et fast tegn. Det, der karakteriserer et Fast tegn er beslutsomhed, vedholdenhed og kærlighed. Kærlighed forstået som at investere nok af sig selv i noget, at det kan manifesteres til en blivende værdi.

Skorpionens tegn er ikke tilhænger af kompromiser. Det handler om enten eller, liv og død, kærlighed og had, godt og ondt. En Skorpionpræget person siger gerne tingene direkte, og lige som de er. Deres holdning er: ”Hvis folk ikke vil høre min mening, så kan de jo lade være med at spørge”!.

Skorpionen er intens! Viljestyrke, stædighed og selvdisciplin er vigtige, fordi det er nødvendigt, hvis man vil være effektiv og grundig. Derfor er Skorpionens-tegn en typisk forskertype. Man giver simpelthen ikke op før alle sider og dybder af en sag er undersøgt.

Kontrollerende, hævngerrig, mistroisk, jaloux, forførerisk, egoistisk, destruktiv, bruger følelser som pressionsmiddel … er nogle af de ting, Skorpionens tegn bliver anklaget for at være … Men det kommer sandelig an på, hvilket udviklingsniveau tegnet er på.

En dybere betydning af Skorpionens tegn kan forstås igennem dets esoteriske motto:

‘Kriger er jeg, og fra kampen står jeg sejerrig frem’.

På et dybere plan handler Skorpionens tegn om mod til at overgive sig til det, der er. Ting behøver ikke at være enten eller, men kan sagtens være både og. Det handler om mod til at ”hive sine projektioner hjem” og overgive sig til en vilje, der er større end egenviljen. På den måde bliver de ydre kampe til indre konfrontationer, hvor man ærligt ser ens egne følelsesmæssige tilstande i øjnene. Det er dér, den store forvandling sker.

Vi har alle Skorpionens tegn et sted i vores fødselshoroskop. De, som har Solen der, har Skorpionens-tegn som grundenergi.

Astrolog og Psykoterapeut

Jóna Ólavsdóttir 

Korsgade 10, gården

2200 København N

Telefon: 26 18 36 92
Email: info@jonaolavsdottir.dk

Diplomuddannet Spirituel Astrolog fra Astrologisk Akademi v/ Claus Herskind Houlberg

ID Psykoterapeut studerende på 4. år ID Academy

Fagmedlem af Astrologisk Selskab (FAS)

Medlem af Spirituelle Astrologers Netværk (SAN)

Medlem af Dansk Psykoterapeutforening