Hvem er jeg?

Først og fremmest er jeg glad, nysgerrig og fuld af gode ideer. Jeg har så længe jeg kan huske interesseret mig for mennesker, og har altid undret mig over hvordan vi kan være så forskellige, men på mange måder  alligevel så ens.
Jeg har som flest andre haft mine op og nedture. Jeg har altid haft en urokkelig tro på at der findes en vej igennem alle udfordringer – hvis vi arbejder på det.
Livserfaring sammen med Psykoterapi og Astrologi er nogle af de redskaber jeg som terapeut bruger i mit arbejde.

Jeg kan med dit fødselshoroskop, sammen med en psykoterapeautisk samtale, hjælpe dig med at opnå et større overblik og bedre forståelse af dit ståsted og hvorfor du reagerer som du gør.

Igennem en astrologisk konsultation kan vi i fællesskab finde ud af, hvad der gemmer sig i dig som ikke er pakket ud endnu.
Dette giver ofte mere klarhed og ro, når det gælder om at finde retning i livet. Dette giver som regel mere balance, overblik og indsigt i de dele af din personlighed som du ikke har givet nok opmærksomhed, og derfor ikke har dyrket nok. Et efterfølgende psykoterapeutisk forløb vil hjælpe dig med at få arbejdet med de forhindringer, der står i vejen for at du kan folde dig ud og skinne, som den sol du i virkeligheden er.

CV

Jeg har oprindeligt været i mesterlære som frisør på Færøerne, og fik mit svendebrev i 1999. Fordi jeg elsker kvalitet, enkelthed og professionalisme, flyttede jeg til Danmark, for at starte min frisørkarriere hos en af de førende frisører i Danmark Gun-Britt Zeller (Gun-Britt Coiffure). I de 6 år jeg var ansat hos Gun-Britt, fik jeg stor erfaring med at hjælpe mennesker til at få det hår og udseende de drømte om. Jeg kunne mærke, at min styrke lå i at være lyttende, nærværende, og intuitivt at vide hvad hver enkelt kunde havde af ønsker. Derfor oplevede jeg i mit håndværk og min rådgivning, at der var noget andet og mere jeg kunne. Jeg startede med at studere, først HF, og i 2010 startede min astrologiske rejse på Astrologisk Akademi, hvor jeg fik mit diplom som Spirituel astrolog i 2017. I skrivende stund er jeg i gang med mit 4. år på ID-Academy´s  Psykoterapeutiske uddannelse.

 

  • 2010-2015: Grundskole i horoskoptydning på Astrologisk Akademi v/ Claus Herskind Houlberg.
  • Diplom som Astrolog.
  • 2015: Selvstændig praktiserende astrolog.
  • 2015-2017: Overbygning i spirituel horoskoptydning på Astrologisk Akademi v/ Claus Herskind Houlberg.
  • 2017: Diplom som spirituel astrolog.
  • 2017-2019: 2. Overbygning i spirituel horoskoptydning på Astrologisk Akademi v/ Claus Houlberg.
  • 2017-2021: Integral psykoterapeut studerende.
  • 2019: Starter med øveklienter ifm. min psykoterapeutuddannelse.

Anmeldelser

23. Marts 2020

Nogle gange møder man mennesker man bare falder i hak med. Den fornemmelse havde og har jeg med Jóna. Jeg selv underviser i Enneagrammet og interesserer mig for astrologi. Jeg ville gerne se, om hun med horoskopet kunne se Enneagrammets personlighedstype.
Jeg bestilte en tid hos Jóna, og det nye for mig med Jónas tolkning var, at hun havde det åndelige og sjælelig med. Hun havde fundet ind til min essens af hvem jeg er.
Jóna formåede at møde mig på et dybere plan, end jeg før har mødt i astrologisk sammenhæng, og vi fik også kombineret Enneagrammet og astrologien. Det blev tydeligt for os begge, at man ikke kan finde Enneagrammets personlighedstype ved kun at se på stjernetegnet, men at det indebærer, man har hele horoskopet. Begge værktøjer gør det tydeligt at vi består af energi, og det er netop her de mødes.

Jeg kan varmt anbefale en konsultation hos Jóna, som vil give dig noget ud over det sædvanlige ved at finde de åndelige gaver, der er blevet dig givet ved fødslen.

-Birgitte Krogh Frederiksen, Psykoterapeut og Enneagramlærer

28. oktober 2019

Tak for samtalen, Jona. Det var meget hjælpsomt at tale med dig. Jeg er forundret over, at et horoskop kombineret med din evne til at fortolke og samtale, på så kort tid kunne sætte temmelig præcist fokus på det, jeg kom for at undersøge. Det var første gang vi mødtes, og alligevel havde du gennem astrologien adgang til at hjælpe mig til indsigter, der på én gang er kendte og nu står skarpere. I et nyt lys, kunne man måske sige.

-Mads 54 år

9. september 2019
I dag har været særlig – jeg har netop været hos en fantastisk kvinde, den spirituelle astrolog Jona Olavsdottir Fossa – det var en hjerteåbner – sjæleåbner – jeg er SÅ taknemmelig.
Jona arbejder meget roligt, ærbødigt og respektfuldt ift. at videregive de informationer horoskopet tegner omkring det menneske jeg er og kan blive. Det hele blev optaget på bånd, hvilket gav mig en enorm ro, ift. bare at kunne være tilstede i nuet og så kan jeg altid høre lydfilen igen, når jeg har brug for genopfriskning.
Jeg vil give hende mine varmeste anbefalinge.
-Tina Dybkjær

27. august 2019

Dygtig -Tydelig – Givende – Spirituel
Det er de første ord der jeg kommer i tanke om når jeg skal beskrive min session med Jóna.

-Astrologi var helt nyt for mig. Med læsningen fik jeg klarhed over emner jeg har haft svært ved at forstå med mig selv, personligt og spirituelt.

-Mand 28 år

27. juli 2019 

“Jeg kan varmt anbefale en astrologisamtale med Jóna. Jeg havde aldrig prøvet det før og blev positivt overrasket over, hvor givende en metode det er til at lære sig selv bedre at kende. Jóna er god til at formidle, hvad hun læser i ens horoskop, og hun bruger god tid på at forklare og uddybe alle aspekter, så der til sidst tegner sig et detaljeret billede af, hvem du er som menneske. Samtalen blev optaget, og jeg har haft stor glæde af at lytte det igennem flere gange efterfølgende”.

-Janne Cristensen

9. april 2019

“Jeg havde ingen erfaring med astrologi, og vidste derfor ikke hvad jeg skulle forvente, da jeg kontaktede Jóna for at få klarlagt nogle ting. Jeg havde brug for hjælp til, at finde ind til den rette vej. Jeg blev helt væltet omkuld af den indsigt og måden at kommunikere den, Jóna har. Jeg kan varmt anbefale Jóna som astrolog og menneske at tale med.”

 

-Hans 53 år

13. november 2018

“Jeg har været hos Jóna flere gange. Jóna går bagom det umiddelbare og har hjulpet mig til en endnu større forståelse af, hvilke kræfter der arbejder i mig. Hun bruger både astrologien og psykoterapien, når hun har hjulpet mig til at se, hvordan jeg som mor og kvinde kan bruge disse kosmiske kræfter til det højeste bedste, istedet for at kæmpe imod dem. Jeg har oplevet massive gennembrud efter mine konsultationer hos Jóna. Og sindsroen det afføder at blive set helt inde bagved af et andet menneske, det er den største gave.”

 

-Camilla Willumsen, cand.pæd. - moderskaber.dk

19. september 2018

“Jeg ønskede at få input til min livssituation, såvel privat som arbejdsmæssigt og fik nogle meget brugbare input og opmærksomhedspunkter med hjem. Jóna beskrev meget præcist, hvad der rør sig i øjeblikket, og det var en behagelig dialog om muligheder og udfordringer, som jeg kan se på i nærmeste fremtid. Jeg kan varmt anbefale Jóna både som astrolog og terapeut”.

 

-Susanne, coach.

Book en tid!

Skriv til mig, hvis du har spørgsmål eller hvis du gerne vil bestille en tid til en horoskoptydning, astrologisk eller psykoterapeutisk samtale.

Skriv til mig!

Kontakt info

Spirituel Astrolog og Psykoterapeut

Diplomuddannet fra Astrologisk Akademi v/ Claus Herskind Houlberg
ID Psykoterapeut studerende på 4. år ID Academy

Jóna Ólavsdóttir Fossá

Bernstorffsvej 129, st.
2900 Hellerup
Telefon: 26 18 36 92
Email: info@jonaolavsdottir.dk