stjernetegn

Der er 12 stjernetegn i et horoskop, og Solen er en måned i hvert tegn. Klik her for at gå tilbage til oversigten.

Vædder

Vædder 20./21. marts til 19./20. april

‘Jeg træder frem, og fra tankens plan hersker jeg’

Handling, action! Personligt handler Vædderens tegn om mod, handlekraft og selvstændighed. Det handler om at gå forrest og at være pionér. Vædderens tegn er meget optaget af at sætte projekter i gang: “vi kan ikke bare stå her og snakke – der må ske noget!”. Nogle vil sige lidt rastløs og impulsiv. Men hvis man skal få noget fra hånden, så må man altså se at komme igang!.

Den tydning jeg lige har beskrevet af vædderen er på et personligt materielt plan.

Den dybere eller spirituelle betydning af Vædderen ‘Jeg træder frem, og fra tankens plan hersker jeg’ handler om at temaet for Vædderen er tankens kvalitet, som så afspejler sig i handling.
Vædderen har en iboende mulighed for at gennemgå en bevidsthedsudvikling, en udvikling af kvaliteten af tanken og dermed handlingen. Det er en udvikling som går fra at være styret af en intellektuel tanke, som er baseret på at alt kan studeres, måles og vejes, til i højere grad at lytte til den intuitive tanke, altså at bruge den intuitive intelligens. Det vil sige at lytte indad, at sørge for stilhed, ro og meditation, for derigennem at finde ud af hvad der er brug for.

Man er i Vædderens tegn, på det højeste plan, åben for ren inspiration. Man har mulighed for at være pioner på en inspireret og inspirerende måde, som går ud over det almindelige praktiske liv. At være inspirator til at gøre ting på en helt ny og anderledes måde, til gavn for alle.

Forårsjævndøgn er en markering af, at Solen går ind i Vædderens tegn.

Vædderen, som jo er ildtegn, er det første tegn i dyrekredsen – den er en slags “Big bang”. Vi ser rigtig meget springe ud, der er en vilje til nyt liv. Nogle gange kan der være lidt forhindringer i vejen – det er Vædderen ikke så optaget af, den er ikke bange for konfrontationer. Hvor der er vilje er der vej.

Vi har allesammen Vædderens tegn et sted i vores fødsels-horoskop, men de som har Solen stående der, har Vædderens energi som grund-energi.

Astrolog og Psykoterapeut

Jóna Ólavsdóttir 

Korsgade 10, gården

2200 København N

Telefon: 26 18 36 92
Email: info@jonaolavsdottir.dk

Diplomuddannet Spirituel Astrolog fra Astrologisk Akademi v/ Claus Herskind Houlberg

ID Psykoterapeut studerende på 4. år ID Academy

Fagmedlem af Astrologisk Selskab (FAS)

Medlem af Spirituelle Astrologers Netværk (SAN)

Medlem af Dansk Psykoterapeutforening